Dating på nydate er gratis

Velkommen til gratis dating på nydate.dk

Mangler du en kæreste eller måske en ledsager for livet, er du ensom, måske søger du efter nye venner – så prøv vores gratis datingside. Dating på nydate er for dem som søger, at lave ensomhed om til tosomhed - opret en gratis dating profil - alle er velkommen også dig. Bemærk, hos nydate er det ikke kun gratis at oprette en dating profil, men også at bruge den!


Opret en gratis dating profil nu!


Hororskoper og betydning for dating

Horoskoper og dating

Når du opretter en dating profil på nydate.dk viser vi hvilket stjernetegn som du er født under. Det gør vi fordi mange af vores bruger har eftersøgt denne funktion, de mener at fødselstidspunk kan have betydning for den dating profil som de søger. Efterfølgende giver dig et lille indblik i astrologi og horoskoper.

Ordet horoskop er græsk og betyder 'Ascendant', hvilket er latin og betegner Solens opstigningspunkt på den østlige himmel. Et horoskop er derfor en astrologisk tegning, der rummer angivelse af en Ascendant. Den astrologiske teknik, som baserer sig herpå, kaldes for Horoskopisk Astrologi.

Den horoskopiske astrologi blev grundlagt på Alexander den Stores tid, dvs. omkring år 300 f.Kr. gennem kulturudvekslingerne i hans Makedonske Rige, hvor de mesopotamiske, persiske og egyptiske astrologier (og kulturer) mødte den græske kultur. Den horoskopiske astrologi blev på samme tid introduceret i Indien, hvor den blandede sig med de øvrige former for astrologi, som allerede fandtes der.

Astrologer skelner i arbejdet med horoskoper skarpt mellem astrologisk teori og tydningskunst. Astrologi kan i et vist omfang beskrives teoretisk ud fra en videnskabelig tankegang, dels som et historisk fænomen, dels lingvistisk som et oldtidssprog med sin egen semiotik, semantik og hermeneutik. Tydning af horoskoptegninger er som al anden hermeneutisk praksis en kunstart på linje med lægekunst, bygningskunst, tonekunst osv. og må vurderes som sådan.

Tydning af et horoskop er i realiteten en oversættelse til vore dages sprog fra et gammelt, nær glemt symbolsprog. Sproget er ejendommeligt ved, at det (som f.eks. kinesisk) er uden fonetik, samt at det (som f.eks. hebræisk) ejer flere lag af betydning for hvert symbol. Horoskoptydning er derfor et specialiseret fag, der tager 3-4 års studier og træning under supervision at kunne håndtere tilfredsstillende. Plus 6-7 års efterfølgende praksis for at kunne mestre blot nogenlunde. Af 'mesterastrologer' er der kun få, både nationalt og internationalt.

Den almene opfattelse af astrologien ser et horoskop som en fuldstændig beskrivelse af et menneskes liv og personlighed på grundlag af udseendet af stjernehimmelen på det tidspunkt for personen blev født. Den faglige definition af et horoskop er, at det er en plan tegning af vort solsystem. Det er set fra den planet, vi bor på Jorden eller Tellus - sådan som det ses projiceret ned på Ekliptikas plan, hvor Ekliptika er Solens tilsyneladende bane hen over himlen. Denne tegning bør være så astronomisk korrekt som muligt, så den kan danne basis for en tydning (aflæsning) af de i tegningen afbildede positioner og relationer. I folkemunde er denne tydning blevet fuldstændig synonym med begrebet et horoskop. Faktisk i en sådan grad, at også de populærastrologiske spalter med korte tydninger, som ses i aviser, blade og på internettet, konsekvent kaldes for horoskoper.

Et horoskop opstilles for et givet tidspunkt og et givet sted på planeten Jorden. Dette horoskop kaldes astrologisk for Radix, hvilket er latin for 'rod'. På basis heraf kan der opstilles en række hjælpehoroskoper, hvis formål er at fortælle, hvornår bestemte konstellationer i horoskopet er aktuelle. Et horoskop er med andre ord et nøgternt instrument, der ikke i sig selv fortæller, hvad det 'forestiller', dvs. hvad det er, man ønsker at undersøge med dette instrument. Klassisk skelner man mellem disse tre kategorier eller grene: 1. Horoskoper for mennesker, som er den gren, der hedder Natalastrologi, hvilket i dag ofte kaldes 'Psykologisk astrologi'. 2. Horoskoper for nationer og deres regenter, som er den gren, der hedder Mundan astrologi, hvilket i dag ofte kaldes 'Politisk astrologi' 3. Horoskoper for spørgsmål, som er den gren, der hedder Horar astrologi, hvilket i dag ofte kaldes 'Øjebliksastrologi'

Horoskoperne og deres hjælpehoroskoper vil teknisk være de samme, men aflæsningen (tydningen) vil afhænge af hvilken kontekst man vælger. Kontekstens betydning for horoskopets aflæsning er en af lægmand ofte ukendt eller undervurderet faktor. Hvilket kan føre til en række ubegrundede antagelser om, hvad man kan aflæse i et horoskop (f.eks. 'alting'). Kontekstens betydning fører til det, der astrologisk kendes som udsagns grænser, dvs. grænser for, hvad man astrologisk kan udtale sig om med blot nogenlunde sikkerhed.

Horoskoptegningens semiotik (tegnlære) består af tre grupper symboler, som er Planeter, Stjernetegn og Huse. Tegningen kan grafisk tage sig ret forskelligt ud, mens indholdet er det samme. Indiske astrologer (og vestlige renæssanceastrologer) anvender typisk firkantede tegninger, mens Vestlige astrologer i dag typisk anvender runde tegninger.

Et horoskop er et billede af himlen set fra et bestemt sted på Jorden i et bestemt øjeblik. Dit horoskop kan således opstilles ud fra det sted og tidspunkt, hvor du blev født. Et horoskop kan opstilles for hvad som helst, blot det har en eller anden formfor selvstændig eksistens i tid og rum. Astrologer benytter horoskoper til mange forskellige formål, og der er mange forskellige slags astrologi, lige fra den rene underholdning i aviserne og ugebladenes stjernetegnsspalter, til seriøse anvendelser som forudsigelse og analyse af personlige eller kollektive begivenheder eller besvarelse af specifikke spørgsmål og problemløsninger. Astrologien er først og fremmest et sprog, og ikke en religion eller en terapeutisk metode. Ingen kan forklare, hvorfor astrologi virker, skønt der er mange interessante teorier herom. I modsætning til tale- og skriftsprog, så er astrologiens sprog baseret på symboler. Disse symboler er ganske få i antal, men til gengæld rummer de en helt usædvanlig rigdom af indhold, kompleksitet og mangetydighed.

Planeterne er de samme som vore dages astronomi definerer som planeter. Hvilket vil sige, at den klassiske astrologi siden opdagelsen af Uranus (1781) er forandret ganske meget, især med den efterfølgende opdagelse af Neptun (1846), Pluto (1930) og senest Eris (2006) samt Ceres, der blev opdaget i 1801, men siden deklasseret til Asteroide og nu igen forfremmet til (dværg)planet (2006).

De 12 stjernetegn:

Stjernetegnene er en jævn tolvdeling af himlen, som i den vestlige astrologi defineret ud fra årstiderne. Dette kaldes en tropisk zodiak. Disse defineres ud fra forårspunktet, som udgør 0° Vædder. Forårspunktet bevæger sig langsomt baglæns i forhold til fixstjernerne, hvilket kaldes dets præcision og er skabt af den skråtstillede Jordakse. Indisk astrologi anvender en siderisk zodiak, som er defineret i forhold til fixstjernerne. Disse to zodiaker må ikke forveksles med fixstjernernes konstellationer, dvs. de faktiske stjernebilleder. Den tropiske zodiaks bevægelse i forhold til den sideriske medfører, at de to zodiaker ikke stemmer overens længere. Det gjorde de ca. 300 år fvt. på Alexander den Stores tid. Forskellen mellem de to zodiaker er definitionen på de astrologiske tidsaldre, idet den tropiske drejer sig en hel dyrekreds på 25.200 år, hvilket giver 2.100 år pr. tidsalder. Set fra Jorden bevæger Solen sig i løbet af et år rundt langs en cirkel i forhold til stjernehimlen. Denne cirkel kaldes Ekliptika. Medregner man et område til hver side for Ekliptika, fremkommer der et bælte himlen rundt, der er kendt som Dyrekredsen. Den inddeles i tolv lige store dele, nemlig de Tolv Tegn. Det astronomiske år begynder ved forårsjævndøgn omkring den 21. marts. På dette tidspunkt befinder Solen sig netop i det punkt, hvor det første tegn i Dyrekredsen, Vædderen, begynder. Ligesom hver af årets måneder har sin særlige karakter, således har hvert af de tolv tegn også sin særlige kvalitet. Når en planet eller en anden astrologisk faktor befinder sig i et bestemt tegn, så iklæder den sig træk og kendetegn fra dette tegn. Når vi f.eks. siger: "Han er Vædder" eller: "Hun er Stenbuk", så betyder det, at Solen befandt sig i det pågældende tegn, da vedkommende blev født. Selv om Solen er den vigtigste faktor, har alle tolv tegn betydning i horoskopet. Enhver af de andre planeter befinder sig ligeledes i et af de tolv tegn, hvorved dette tegn kommer til at spille sin særlige rolle i horoskopet. Selv tegn, der ikke rummer nogen planet, har en betydning, om end den i dette tilfælde er mindre fremtrædende. De vigtigste tegn i et horoskop er Soltegnet, Månens tegn og Ascendantens tegn. Hvis der desuden er et tegn, som indeholder tre eller flere planeter, så vil også dette tegn være af stor indflydelse. Derfor får man – selv om Soltegnets generelle karaktertræk ofte kan være rammende – et langt mere individuelt portræt, når man betragter horoskopet i sin helhed.

Husene er en tolvdeling af døgnets timer. De er baseret på placeringen af længdegraden (meridianen) og horisonten for det sted, horoskopet opstilles for. Meridianen og horisonten udgør horoskopets akser, som deler horoskopet i fire dele. Disse kaldes på græsk Tetratopos og på latin Kvadranter. De er astronomisk og geografisk bestemt og er derfor ens for alle horoskoper. Husene (dodekatopos) er i realiteten en underdeling af disse kvadranter, og dette findes der en snes forskellige systemer for, kaldet hussystemer. Til hver af disse tekniske systemer findes der et tydningssystem, som man må tage i betragtning, om man vil sammenligne disse systemer. Det i Vesten mest udbredte system er opkaldt efter renæssancemunken Placidus de Tito, som formentlig har 'arvet' systemet fra arabiske astrologer.

Kilder: Wikipedia & Astrolog, A R Duncan.

Opret en gratis dating profil